Billede beskrivelse

Skolefodbolden ruller

Fredag afvikles skolemesterskabet på Mors for sjette gang

12. juni 2017 kl. 10.57
Opdateret 17. maj 2022 kl. 10.44

MORS: Fredag bliver der for alvor liv på fodboldbanerne på Kvajborg ved Nykøbing Stadion.

Her mødes elever fra en lang række af øens skole for at få fundet de bedste hold i skolefodbold 2017.

- Alle skoler er repræsenteret på nær to friskoler, som ikke kunne stille hold, fortæller Lene Svenningsen, projektmedarbejder hos Morsø Ungdomsskole.

Det betyder, at i alt 54 hold skal i aktion, og der venter sammenlagt 154 kampe for de i alt 500 børn, der er til stede på stadion til begivenheden. Dertil kommer efter al sandsynlighed mange forældre, der plejer at være trofaste til at følge børnenes kampe.

Stævnet går i gang kl. 8.30 og løber frem til kl. 13. 30, når præmierne er fordelt.

Det er sjette gang, at skolemesterskabet i fodbold afvikles på Mors.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste