Skoleelever brugte låget

3.-4. klasserne på Hanstholm Friskole samlede låg fra mælkekartoner et helt skoleår - det blev til 2800 styk

06. juli 2020 kl. 15.02

HANSTHOLM: Betyder det egentlig ret meget, at der sidder et plastlåg på papmælkekartonen - når den ryger i skraldespanden? Hvad nu, hvis lågene bliver samlet sammen - hvor meget plast bliver det så egentlig til, som kan genbruges?

Det har eleverne i 3.-4. klasse på Hanstholm Friskole lært ved ivrigt at samle mælkelåg et helt år. Det blev til 2800 låg, som fyldte mere i den opstillede beholder i klasseværelset, end eleverne havde forestillet sig.

- Vi samler meget affald, når vi ude. Vi har fået tænger til at samle skrald med af kommunen. Derfor var det helt naturligt, at vi deltog i en samle-låg-konkurrence. Den konkurrence vandt vi ikke, men eleverne fik indblik i, hvordan en lille smule plast betyder meget i vores samfund, siger klasse- og natur-tekniklærer Steffen Alm.

Nu er eleverne stoppet med at samle låg, og de ryger nu til genbrug. Men eleverne på friskolen i Hanstholm fortsætter med at samle affald på turene ud i naturen. For her er der desværre også meget plast, der ender.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste