Billede beskrivelse

Skive aflyser årets børnekulturnat

Kommunen er bange for at påvirke smittetrykket med corona i opadgående retning

30. august 2020 kl. 07.45

SKIVE: Skive Kommune har aflyst årets børnekulturnat 23. oktober, fremgår det af en pressemeddelelse. De har haft søgning af flere tusind børn med familie, og de har gået og stået rigtig tæt sammen i Skive midtby. Det går ikke i år med restriktioner og smittefare ved coronavirussen. Og kommunen ønsker ikke at påvirke smittetrykket i den forkerte retning, fremgår det.

- Det ville være helt forfærdeligt, hvis nogle af børnene eller familierne blev smittet til børnekulturnatten, så vi tør simpelt hen ikke at holde fast i planerne. Vi kan ikke kontrollere antallet og afstanden mellem de besøgende i hele midtbyen til både de udendørs og indendørs aktiviteter, fortæller kulturmedarbejder Else Larsen

Flere arrangører, som normalt er med til børnekulturnatten, havde meldt sig klar. Der var dog kommet en del henvendelser på det seneste, hvor flere arrangører spurgte til håndteringen af de mange gæster, fortæller hun:

- Vi ved, at mange arrangører allerede har lavet en del forberedelse frem mod årets børnekulturnat. Vi er kede af, at deres forberedelse går tabt i år, men vi håber, at de er klar igen til næste år. I 2021 vil det forhåbentlig være muligt at holde børnekulturnatten på den sædvanlige dag, nemlig den første fredag i oktober, siger kulturmedarbejder, Else Larsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste