Der skal snart stemmes om, hvorvidt krikerne i Tødsø (foto) og Nykøbing skal have det samme menighedsråd. Arkivfoto: Henrik Louis
Livet her

Skal Tødsø og Nykøbing have ét menighedsråd?

Tødsø sogn er udfordret med at finde kandidater nok til menighedsrådet - nu drøftes sammenlægning med Nykøbing

25. januar 2022 kl. 13:57

TØDSØ: Skal Tødsø og Nykøbing Mors menighedsråd lægges sammen til ét menighedsråd?

Det har de to menighedsråd drøftet siden sidste efterår, hvor det stod klart, at Tødsø menighedsråd ikke mere er fuldtalligt, og ikke har udsigt til at blive det.

Rådet i Tødsø har drøftet udfordringerne og rettet henvendelse til Nykøbing Menighedsråd om et tættere samarbejde ved etablering af et fælles menighedsråd for de to sogne.

Det understreges, at der ikke er tale om en sammenlægning af de to sogne.

Tødsø Menighedsråds valgperiode udløber 1. søndag i advent 2022.

Menighedsrådet i Nykøbing Mors er glade for henvendelsen og er meget positiv indstillet for et tættere samarbejde.

De sidste måneder har repræsentanter for de to menighedsråd mødtes for at tale om, hvordan et samarbejde kan foregå.

Medarbejderne er informeret om samtalerne, og kan også se muligheder i det påtænkte samarbejde.

Derfor er en række formalia nu sat i gang.

Den påtænkte sammenlægning skal behandles i hvert menighedsråd for sig og efterfølgende skal der afholdes menighedsmøde i hvert sogn for sig.

På baggrund af menighedsrådenes påtænkte sammenlægning inviterer Nykøbing Mors Menighedsråd derfor til et menighedsmøde 2. februar kl. 19 i Nykøbing Mors Kirkecenter.

Her vil rådet orientere om bl.a. baggrunden og begrundelser for den påtænkte sammenlægning af menighedsrådene.

Det er deltagerne på menighedsmødet, som skal tage endelig stilling til indstillingen fra menighedsrådet om den påtænkte sammenlægning.

Der vil derfor på mødet foretages afstemning om det.

- Vi håber at se mange medlemmer fra sognet, da det er vigtigt, at så mange som muligt deltager i drøftelser om den fremtidige struktur, siger formand for Nykøbing Mors Menighedsråd, Karsten Konradsen.

Der er ingen tilmelding til menighedsmødet, og vi overholder naturligvis de gældende restriktioner og retningslinjer ifm covid19.

Tødsø sogn holder menighedsmødet søndagv6. februar kl. 11.30 i konfirmandstuen.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu