Jan Hummelshøj (tv.) har solgt sin murerforretning til Simon Olsen, Koldby Entreprenør. <i>Foto: Carsten Hougaard</i>
Livet her

Simon har overtaget Jan Hummelshøjs murerfirma

23. september 2022 kl. 15:54

HURUP: Murermester Jan Hummelshøj har netop solgt sin forretning til Simon Olsen, Koldby Entreprenør.

Overtagelsen skete pr. 1. juli.

- Det hele kom i stand ved, at Jan ringede til mig en lørdag i maj. Vi mødtes mandagen efter og blev enige, fortæller 31-årige Simon Olsen.

Såvel navnet som medarbejderstaben bliver der ikke pillet ved.

Murer-virksomheden hedder stadig Jan Hummelshøj, dog efterfulgt af et "Eftf.", der står for efterfølger.

- Udover mig selv er der ansat to murersvende og en murerarbejdsmand i firmaet, fortæller 69-årige Jan Hummelshøj, der startede som selvstændig murermester i april 1977. Indtil for 16 år siden i kompagniskab med Ole Andersen, der udtrådte, da han fyldte 60 år og kunne gå på efterløn.

Jan Hummelshøj har derimod ikke tænkt sig at stoppe foreløbigt.

- Det er fortsat mig, der vil stå for kundepleje og at give tilbud. Heldigvis vil jeg kunne bruges så meget som muligt, siger Jan Hummelshøj.

For Simon Olsen, der beskæftiger 10 personer hos Koldby Entreprenør, passer overtagelsen af murerfirmaet godt til entreprenørfirmaets set-up.

- Som entreprenør laver vi jo alt forarbejde til mureren. Det er såvel jordarbejde og kloakering. Nu kan vi give tilbud samlet, siger Simon Olsen.

Jan Hummelshøj fortæller, at han har et godt samarbejde med de fleste håndværkere på egnen.

Samarbejdet vil fortsætte, når der skal bruges fx en tømrer eller en maler til en opgave.

Virksomhedens adresse på Industrivej 7 i Hurup vil der ikke blive rørt ved.

- Murerfirmaet Jan Hummelshøj Eftf. fortætter som selvstændig virksomhed, siger Simon Olsen.

Annonceret indhold

Nyeste