Se video: Stork spottet i Thy
Landmand fik sig noget af en langbenet overraskelse, da han tirsdag eftermiddag var i gang med at pløje
THY: Som så mange gange før var landmand Henning Bundgård Larsen ved at pløje sin mark på sin gård ved Vesløs Huse, da "vejen" pludselig blev blokeret. En stork var i gang med at finde føde få meter foran Henning Bundgård Larsen, der sad i sin maskine.
- Jeg sad lidt i mine egne tanker, og så stod der pludselig en stork. Det var lidt en spøjs oplevelse, siger landmanden, der valgte ikke at jage storken væk.
Den 44-årig landmand er selv vokset op i området og kan godt huske det landskendte storkepar, der ynglede i Vesløs for omkring 20 år siden.
Episoden på marken puster da også nyt liv i håbet om, at Thy igen kan huse en stork.
- Vi krydser da altid fingre for, at de igen slå sig ned. Reden i Vesløs står der da endnu, siger Henning Bundgård Larsen, der vurderer, at det nok er 20 år siden, at han sidst så en stork i området.
Det er til sjældenhederne, at storkepar slår sig ned i Danmark. I 2020 huserede der syv storkepar i Danmark. Det var det højeste antal siden 1993.