Se billederne - billedskøn efterårskuling ved Hanstholm
Torsdag var der lun kuling og bølgedans fra sydvest i Hanstholm.
De høje bølger harmede direkte mod den høje læmole fra sydlig retning og sendte blånende kaskader af vand op mod den klare solskinshimmel.
Et syn, der fik mange til at tage mobilen frem til forevigelse af det imponerende natursceneri, når bølgerne på tilbageturen fra mødet med den lodrette bølgeskærm, mødte de næste bølger på vej frem. Da mødtes naturkræfterne som giganter der slås bryst mod bryst.
På den anden side af havnen var der læ og forholdsvis roligt vand.
Her var vilde bølger blevet til lange toppede dønninger, der uendeligt rullede ind mod land. Det gav perfekte forhold til board og vindsurfing.
Vinden lå torsdag og fredag med vindstød omkring 20-23 meter/sek og lufttemperatur behagelige 14-15 grader.
Også lørdag er der meldt god vind, og dermed gode chancer for flotte bølgebilleder ved Hanstholm.