Billede beskrivelse

Sascha fra Bedsted Skole har tegnet vindertegning

05. december 2022 kl. 13.01
Opdateret 06. december 2022 kl. 11.49

BEDSTED: I efteråret har Bedsted skoles 0.-1.klasse deltaget i Dansk Flygtningehjælps kampagne: "Tegn et hjem for verdens flygtninge".

Hele klassen har lavet tegninger af et hjem som blev indsendt til kampagnen, der har samlet penge ind til at sikre flygtningebørn i hele verden et hjem.

Mellem de 820 tegninger der har været med i kampagnen er der 50, der er blevet udvalgt af dommerpanelet bestående af Morten Münster, Katrine Bille, Lola Jensen og Abdel Aziz Mahmoud.

De vil blive udstillet på museet Flugt i Varde.

Mellem de udvalgte værker er tegningen af Sascha Dewsen Neesgaard fra Bedsted Skole.

Sascha blev derfor behørigt fejret i sin klasse. De gik alle en tur til Spar i Bedsted og købte snøfler og flag.

I klassen blev der hygget, og Sascha blev dækket med flagkonfetti.

Billede beskrivelse

Familien har fået fribilletter til udstillingen.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Bedsted Skole deltager i indsamlinger til velgørenhed.

Til skolernes motionsdag samlede hele skolen ind til Red Barnet.

Saschas og de andres tegninger fra "Tegn et hjem for verdens flygtninge" kan ses på tegnethjem.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste