Billede beskrivelse

Sangglade dagplejere fik deres diplom: Nu har sangen fået ny kraft

10. maj 2023 kl. 19.12

Over hele landet har 300 dagplejere deltaget i projekt Sangglad Mini og bogstaveligt givet den daglige sang med de små et ordentligt løft.

Fra Thy har 9 dagplejere været med over halvandet år. Onsdag fik de første, fem dagplejere fra Koldby, overrakt deres diplom af Kristina Brogaard fra Thy Sangskole, som har stået for forløbet i Thy.

Billede beskrivelse

- Sang er ikke bare sang. Får man de rigtige pædagogiske kompetencer kan sangen med de mindste få en hel ny betydning, fortæller Kristina Brogaard.

- Sangen kan skabe glæde, det ved vi alle, når vi synger Mariehønen evigglad med de mindste.

Billede beskrivelse

Tre steder i regionen

Men sangen kan meget mere og kan give en masse positive sideeffekter, når man bruger pædagogiske redskaber, som dagplejer.

- Det kræver mod at være den der bryder ud i sang, når dagplejebørnene er samlet. De redskaber har dagplejerne fået via forløbet. Sangglad Mini har givet de deltagende dagplejere mere tryghed når der skal synges, lyder det fra Kristina Brogaard, der udover de fem dagplejere i Koldby også har uddannet to i Skyum og to i Frøstrup.

Billede beskrivelse

Ni dagplejere fra Thy har således gennemgået forløbet, som er udviklet af Sangens Hus støttet af Nordea Fonden.

Det er håbet at projektet kan videreføres på lokalt plan, så endnu flere dagplejere kan få Sangglad Mini-diplomet.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste