Tambohus Havn med det ny bytorv er valgt som stedet for ”Sange ved fjorden,”, der er et initiativ fra Musikkens Venner på Thyholm. Men første arrangement i aften, torsdag 23. juli, er nu aflyst på grund af vejrudsigten. Foto: Hans B. Henriksen
”Sange ved fjorden” er aflyst på grund af vejret
Det ny initiativ udsættes dog til en senere dato, som snarest meddeles,oplyser Nina Rimmer fra Musikkens Venner
TAMBOHUS: For kort tid siden skrev vi, at Musikkens Venner på Thyholm tager nu et nyt initiativ, som kaldes ”Sange ved fjorden” og finder sted første gang torsdag aften 23. juli på havnen i Tambohus. Men her til formiddag har arrangørerne valgt at aflyse for i aften og i stedet udsætte arrangementet til en ny dato, som snarest meddeles, oplyser Nina K. Rimmer fra Musikkens Venner.
Arrangementet var lavet i samarbejde med Tambohus Naturhavn og Tambohus Kro & Badehotel, og der skulle være mulighed for at købe drikkevarer og kage. Der var ligeledes lagt op til, at organist Rikke Feraru skulle spille til de mange sange, og at der ville blive udleveret sanghæfter.