Salon 94 fejrer dobbelt jubilæum med gode tilbud
27. februar er det 15 år siden, at Bente Sø Kristensen startede ud som selvstændig frisør på adressen Tingstrupvej 94 i Thisted. Husnummeret inspirerede til navnet på frisørsalonen.
I 2014 flyttede købte Bente Sø Kristensen Vestergade 54, og salonen flyttede med - navnet blev bibeholdt.
- Det har været dejligt at have salon og bo i midtbyen i Thisted. Det gør en stor forskel, hvor man ligger med sin forretning. Synligheden er vigtig både for kendskabet til salonen - men også for at få strøgkunder. For der er mange, der kommer forbi og handler produkter, siger Bent Sø Kristensen.
Og selv om salonen altså har 15 år på bagen, har indehaveren fulgt med tiden.
- Jeg har i dag udelukkede svanemærkede, biodynamiske og økologiske produkter på hylderne. De samme som jeg som jeg bruger i salonen, fortæller Bente Sø Kristensen, der netop har åbnet webshop, så det er blevet rigtig nemt for kunderne at handle kvalitetsprodukter til hårplejen.
- Jeg kan godt lide de miljøvenlige og renere hårprodukter - som stadig flere efterspørger, fortæller frisøren i Vestergade, der altid har behagelig ”wellness-musik” at lytte til i salonen.
- Jeg elsker selv af få tempoet ned med beroligende musik, og mine kunder kan også godt kan lide det. Sammen med en god duft i salonen skaber det en afslappende rar atmosfære, lyder det fra Bente Sø Kristensen.
Salon 94 tilbyder også kunderne en særlig rabatordning, med tre-uger intervalklipning og farvning.
De første 15 år med egen salon og 40 år i faget fejres med gode tilbud i salon og i webshop i hele marts måned.