Billede beskrivelse

Sallinghuer og andre tekstiler fra samlingen

Tekstilformidler Mette Mehlsen viser rundt i Trine Søndergaard-udstillingen

07. februar 2020 kl. 09.16

SKIVE: Onsdag aften 12. februar er der et arrangement på Skive Museum med temaet ”Sallings huer”. Det er tekstilformidler Mette Mehlsen, som viser rundt i udstillingen med værker af Trine Søndergaard, hvori genstande fra Museum Sallings samlinger indgår.

I denne forbindelse drejer det sig om hårsmykker, huer og hovedbeklædninger fra egnen, som indgår i Trine Søndergaards fotografier, og Mette Mehlsen uddyber kulturhistorien bag de tekstile genstande. Derudover fortæller hun om museets samarbejde med Trine Søndergaard omkring udvælgelse af genstande - og om de mange hensyn, der blev taget i denne proces.

Arrangementet indgår i rækken af onsdagsaftener på Skive Museum, hvor der er åbent til kl. 21 og de sidste to timer hver onsdag er et særligt indslag - et foredrag eller en omvisning e.l. Man skal betale entré til museet, men derefter er arrangementerne inkluderet, og man kan købe en kop kaffe m.v.

Nærmere på: www.museumsalling.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste