Fredag 27. maj kan alle cykelglade børne få tour-stemningen. PR-foto
Livet her

Så er det børnenes tour - Børnetour kommer til Thisted

16. maj 2022 kl. 15:55

1. juli starter årets Tour de France i Danmark med deltagelse af to thyboer: Michael Valgren og Jonas Vingegaard. De to lærte at blive cykelrytter i Thy Cykle Ring.

Fredag 27. maj kan alle cykelglade børne få den samme chance, når Børne Touren indtager Store Torv med det helt store set-up, som var det et rigtigt cykelløb.

Her venter en 550 meter lang lukket bane, hvor børn fra 3-15 år får chancen for at “køre” et cykelløb i opdelte aldersgrupper.

- Børne Touren har været på besøg i en række af de største byer i Danmark, og det har været meget populært og har flere steder trukket hundredvis af børn, der alle havde en herlig dag.

Og bare det at opleve synet af de mange børn, der foran forældre og publikum cykler afsted, vil gå lige i hjertet på alle, lyder det fra Thy Cykle Rings formand Ole Iversen og fortsætter:

- Børne Touren er en markering af, at Danmark er vært for starten på Tour De France og i den forbindelse at give børn en kæmpe cykeloplevelse.

Men det handler naturligvis også om at få børn og forældre til at kontakte den lokale cykelklub, så børnene kan komme til at træne og blive dygtig på cyklen og blive rigtige cykelryttere. Men først og fremmest skal børn og forældre have det sjovt. Det handler ikke om at sprinte afsted og komme først, men om at have en hyggelig tur på to hjul, lyder det fra cykelformanden fra Thy Cykle Ring.

Store Torve i centrum

På Store Torv vil man kunne møde Thy Cykle Ring. Der vi være udstilling af børneracercykler. Speakeren vil holde showet i gang. Alle børn der deltager modtager en goodiebag, og de får en medalje efter løbet. Da Thisted By ved lejligheden indvier den nye multiscene på Store Torv, vil der være underholdning og borgmestertale.

Børne Tour-ruten går fra Storetorv og ned gennem gågaden, omkring Toldbodgade og ind på Store Torv igen.

Børn og forældre skal være der allerede fra 14.00, hvor der udleveres numre. Der deles op i aldersgrupper og der er opvarmning.

Løbene begynder klokken 15.00 med de yngste på 3-4 år. Herefter er de 5-7 åriges tur. Så følger 8-10 år og til slut er det børnene i alderen 11-15 år der runder dagen af.

Man tilmelder sig Børne Touren i Thisted på børnetour.dk eller sportstiming.dk. Det koster 50 kroner at deltage.

Arrangørerne er Thy Cykle Ring, Thisted Handelsstands- og Industriforening, Thy Detailforum, Thisted kommune og Danmarks Cykle Union.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu