Rotary-klub havde fint besøg
HURUP: Sydthy Rotary Klub har haft besøg af tidligere ambassadør i Washington, tidligere departementschef i Statsministeriet og direktør i Udenrigsministeriet, Ulrik Federspiel, som holdt et spændende indlæg over emnet 'Verden, som den ser ud i dag'.
Det fortæller Rotary-klubben i en omtale.
Ulrik Federspiel fremhæver, at det internationale system er i opbrud, og det er en kæmpe opgave for politikere og diplomater at navigere i. Den kolde krig, som i mange år delte verden op i øst og vest, er overstået, og der er mange nye og farlige alliancer, som gør verden til et usikkert og uberegneligt sted.
Angrebet den 11. september 2001 i hjertet af New York, hvor World Trade Center og Pentagon blev angrebet, var et angreb på hele den vestlige verden og et angreb, som ændrede verden.
I dag er krigen i Ukraine er med til at skabe en ny verdensorden.
Ulrik Federspiel kom også ind på valget i USA, hvor han mente, at valget til Kongressen var ligeså vigtigt som præsidentvalget. Han karakteriserede Kamala Harris som en kompetent, veltalende og troværdig kandidat, mens hans beskrivelse af Donald Trump gik på total uberegnelig og selvoptagethed.