Rekordantal cykelryttere til løb: Nu er det Danmarks største cykelevent

02. april 2024 kl. 14.00
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse

871 ryttere stillede til start ved årets udgave af det internationale cykelevent 3 Dage i Nord - Campione Cup 2024. Det er ny rekord for løbene, der altid foregår i påsken.

Campione Cuppen, hvor Thy Cykle Ring står for anden dagens løb i og omkring Hanstholm, er populær hos cykelryttere og elite-teams.

- Vi oplever stor interesse fra cykelryttere over hele landet og ud over Danmarks grænser for at komme til den hårde sæsonstart i Nordjylland.

Populariteten skyldes at det er tre løb på tre dage. Men også at Lene er velorganiserede, og det store antal ryttere til start har en tiltrækning i sig selv.

For det ses ikke i andre danske løb at der er op til 180 ryttere til start i et felt. Den udfordring det giver er noget rytterne er vilde med, fortæller Ole Iversen, formand for Thy Cykle Ring.

Et af de proff-teams, der stillede med fuldt hold på 14 ryttere i Hanstholm er Jonas Vingegaards tidligere hold Team Coloquick.

Løbsdirektør for Coloquick Christian Moberg, tidligere cykelrytter og TV2 kommentator, forklarer hvorfor den nordjyske cup tiltrækker så mange ryttere.

- For Coloquick, og det gælder også de øvrige danske cykelteams, så ligger de nordjyske løb 3 Dage i Nord bare godt, tidligt i forhold til den sæson der venter ude i Europa. Løbene er hårde og godt organiseret, og det at der er mange ryttere til start, ser vi ikke i danske cykelløb. Det gør løbene til noget særligt og minder i størrelse om de løb vi ellers deltager i i udlandet,

Derfor vælger vi 3 Dage i Nord som en prioritet for os. Det er bare megagode løb de tre klubber Hjørring, Thy og Aalborg arrangerer, lyder det fra Christian Moberg, der selv har været cykelrytter og ofte cyklet i Hanstholm.

De mange ryttere fyldte godt på vejene fra tidlig formiddag stil eftermiddag.

Men trods mange klasser og kæmpe felter på ruten på én gang, så forløb det store cykelløb afviklingsmæssigt og trafikalt helt smertefrit.

Det fortæller Rene Nielsen, delingsfører fra Politihjemmeværnet Kompagni Morsø, der stod for, sammen med MC-racemarshalls, at regulere trafikken på de delvis ensrettede veje i og omkring Hanstholm.

- Vi stillede med 20 mand, og Thy Cykle Ring havde styr på sikkerheden med mange indlejede MC´er og et stort hold frivillige flagposter.

Det betød at alt spillede og trafikken gled ubesværet trods det store antalcykelryttere på vejene. Alle havde en god dag - både ryttere, trafikanter og os der stod for reguleringen.

Vi fik rigtigt mange positive tilkendegivelser om at det spillede godt. En rigtig god oplevelse, lyder det fra politihjemmeværnet.

Thy Cykle Ring havde omkring 80 mand i sving på dagen. Få timer efter cykelløbet blev fløjtet af var det hele pillet ned ved Hanstholm Hallerne, der var en myretue af et målområde hele søndag.

Nu venter kun den allersidste fin-oprydning langs ruten.

Sparekassen Thy Løbet vender tilbage i 2025 som del af 3 Dage i Nord - Campione Cuppen.

Det bliver 20. april 2025 påskesøndag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste