Ramte Hanstholms mole: Fiskefartøj med hul i bunden skal nu på køretur
Kikani 3 fra Thorup Strand var natten mellem den 15. og 16. juli uheldig og ramme Hanstholms vestlige ydermole.
Kontakten med granitblokkene forårsagede et større hul i skibet forende under vandlinjen.
Men trods lykkedes det dog skibet at nå til kaj i Hanstholm ved egen kraft.
Nu venter en omfattende reparation på et træskibsværft.
Skibet er ejet af Hav i Balance AS i Fjerritselv, som igen er ejet af Thorup Strand Kystfiskerlaug aps.
Kystfiskerlaugets direktør Tommy Olsen var i Hanstholm og fulgte skibets tur med kran fra beddingsvogn til blokvogn.
- Det er en stor skade, som skibet har fået. Utroligt, at den selv kunne sejle ind med så stort hul i skroget. Det skyldes, at skibet er solidt bygget med vandtætte skotter, så indstrømningen af vand kunne kontrolleres - så det ikke bredte sig til hele skibet. Da skibet kom til kaj i Hanstholm, fik den pumper og lænsegrej ombord, så fangsten kunne komme i land. Bagefter kunne den selv sejle til beddingen, hvor den hurtigt kunne komme på tørt land. Havde skibet ikke været bygget med vandtæt skot, kunne uheldet være gået meget værre, fortæller Tommy Olsen.
- Heldigvis er det kun materiel skade og ingen fra besætningen kom noget til, siger han.
Hvilket værft der får reparationopgaven, som anslået nemt kan løbe op mod ca. 900.000, er endnu ikke besluttet.
- Det kan blive der, hvor den blev bygget i Slettestrand. Men det kan også blive på et andet træskibsværft, fortæller Tommy Olsen.
Løfteopgaven blev foretaget af kranfirmaet Tage Kristensen i Hanstholm og forløb uden problemer, selv om skibet vejede 45 tons.
Indtil det er besluttet, hvortil skibet skal repareres, bliver Kikani 3 på blokvogn i Hanstholm.
Kikani 3 er bygget i 2016 i Slettestrand af Han Herred Havbåde - dengang den første nybygningen fra værftet i 15 år.
Reparationen forventes at mindst to måneder.