Billede beskrivelse

Positive tal fra Sønderhå-Hørsted Sparekasse

31. august 2022 kl. 18.00

SØNDERHÅ: Kursreguleringer på især obligationsbeholdningen trækker 5,5 mio. kroner ud af halvårsresultatet hos Sønderhå-Hørsted Sparekasse.

Sparekassens direktør, Per Nørgaard Nielsen, er alligevel en glad mand.

For resultatet af den primære drift i pengeinstituttet med 4700 kunder, er landet på fem mio. kroner.

Derudover har Sønderhå-Hørsted Sparekasse justere sine nedskrivninger i en positiv retning.

Hensatte 1,1 mio. kroner er alligevel ikke nødvendigt at hensætte, da kunderne har kunnet betale.

- Vi har meget robuste kunder. Det gælder såvel familier som vores firma- og landbrugskunder, siger Per Nørgaard Nielsen.

På boligområdet har Sparekassen medvirket til mange flere handler end tidligere år både hvad angår parcelhuse, ejerlejligheder, nedlagte landbrug og sommerhuse.

- Mange kunder har benyttet mulighed for at omlægge lån i Totalkredit og DLRkredit for at udnytte rentestigning til en lodret eller skrå konvertering. Ved at omlægge fra fx. 0,5 til tre procent får man reduceret restgælden. Ydelsen efter skat er alligevel den samme, forklarer Per Nørgaard Nielsen.

2022 blev også året, hvor Sønderhå-Hørsted Sparekassens primære kunder ikke betaler renter for deres indestående.

En stigning i personaleomkostninger har ikke kunnet undgås, da staten stiller større og større krav.

Sparekassen har i alt 15 ansatte.

Og når alt kommer til alt, så ender resultatet af den primære drift i første halvår på 700.000 kroner.

Solvensen er opgjort til 26,8 pct.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste