Politiet fik et tip: Fandt hash og skunk
Kvinde fik ransaget sit hjem i Nykøbing
NYKØBING:En 37-årig kvinde, der bor i Nykøbing, er sigtet for salg af euforiserende stoffer. Efter et tip troppede politiet nemlig tirsdag eftermiddag op på adressen og ransagede kvindens hjem. Der blev fundet godt 63 gram hash, 20 gram skunk og 15 cannabisplanter. Planterne svarer til 427,5 gram skunk, oplyser Lokalpolitiet i Thisted.