Isen - her et andet sted i Limfjorden - frister til en gåtur, men er endnu ikke sikker, advarer politiet. Foto: Henrik Bo
Livet her

Pige på farlig hundeluftertur på isen

7-10-årig pige havde tirsdag bevæget sig 3-500 meter ud på isen på Sallingsund

10. februar 2021 kl. 09:06

SALLINGSUND: En pige var tirsdag eftermiddag taget på gåtur med sin hund ud på den usikre is på Sallingsund syd for Nykøbing.

Den livsfarlige ekspedition blev afbrudt ved 16.30-tiden, da en 40-årig mand fik øje på pigen. Hun befandt sig da 3-500 meter ude på isen, ud for en lokalitet ved navn Tappen ved Sallingsundvej, oplyser politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Manden fik råbt pigen an, hvorefter både hun og hunden heldigvis kom sikkert i land.

Jørgen Jensen kan ikke sige noget om identiteten på pigen, ud over at hun menes at være mellem 7 og 10 år gammel.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu