Penge til Morsø Golfklubs nye legeplads
I Morsø Golfklub har man længe haft et ønske om at gøre noget mere for børn og unge. Derfor har man besluttet, at anlægge en "Golf-legeplads" for de allermindste, hvor der bl.a. er plads til øve sig og hvor hullerne er større end normalt. Dette ønske er nu blevet realiseret ved hjælp af en stor donation fra Spar Nord fonden, som har nemlig bevilget kr. 30.000 til formålet.
Beløbet modtages med stor glæde i Morsø Golfklub, hvor formand Claus B.S. Hansen siger:
- Det er en forhøjelse, at mærke opbakningen til vore planer fra Spar Nord fonden. Vi synes selv ideen med en golf-legeplads er genial, så nu håber vi bare på denne måde, at det kan være til at føde nye medlemmer til klubben. Golf er et svært spil for små børn. Bolden er lille og køllerne ikke til at håndtere og jo tidligere man starter med spillet, jo bedre bliver man.
I Spar Nord Nykøbing er der også glæde over donationen fra Spar Nord Fonden. Det er en fornøjelse hver gang vi får donationer til vores område, der er med til at udvikle og skabe nye aktiviteter, udtaler afdelingsdirektør Gunner R. Jensen, Spar Nord Nykøbing.