Billede beskrivelse

Onlinemøder er for alle, og man kan få hjælp

Frivilligkoordinator Charlotte Kristine Kristensen fortæller, at man har prøvet det af, og flere på Frivilligcentret og i foreninger kan hjælpe til

15. juni 2020 kl. 07.47

MORS: - Coronakrisen har ført mange ny tiltag med sig,og et af dem er, at rigtig mange har holdt onlinemøder. For nogle er det helt naturligt nu at deltage i det ene onlinemøde efter det andet, men for andre kan det svært. Det sker på skiftende platforme, og vi er nødt til at øve os, før vi kan blive trygge ved det, siger Charlotte Kristine Kristensen, der er frivilligkoodinator i Morsø Kommune og fortsætter:

- På Frivilligcenteret afholdt vi onsdag 0. juni et onlinemøde om, hvordan man holder onlinemøder. Det kan virke lidt meta, men det var faktisk rigtig godt. Det blev afholdt på den gratis udgave af zoom, som er en af de meget benyttede platforme, og vi var syv personer med.

Hjerteforeningen, Samklang og Parkinsonforeningen var med som foreninger, diætist Mette Pilegaard samt tre personer fra Frivilligcenter Mors:

- Der var som sådan ingen dagsorden, men vi skulle prøve os frem, logge ind og logge ud igen. Høre og prøve alle de forskellige knapper og vigtigst af alt øve os, og derfor var der rum til, at vi kunne dele alle vores erfaringer om onlinemøder. Margrethe Hansen havde taget initiativ til mødet, og det blev afholdt af Frivilligcenter Mors. Margrethe er selv er ret garvet online mødedeltager, fortæller Charlotte Kristine Kristensen og fortsætter:

- Sikkert er det, at onlinemøder er kommet for at blive, og jo mere tryg man føler sig, når man skal prøve, jo bedre bliver oplevelsen af det. Der ligger et kæmpe potentiale for berigende oplevelser til mange, og især for de personer, som har svært ved selv at møde op til et møde.

Hun fortæller, at der kom et fint udbytte onlineødet, og et af resultaterne er, at man nu etablerer en gruppe af ”digitale onlinemøde-hjælpere”:

- Det vil sige, at hvis du gerne vil prøve at være med til et onlinemøde, kan du både prøve det og også fysisk få en ud til dig og hjælpe dig godt i gang.

For teknik kan drille, og det gjorde det også ved Frivilligcentrets møde:

- Men det lærte vi også af. To af deltagerne blev guidet fra deres computer og over på deres mobil og var med derfra. Det viste, hvor vigtigt det er, at man kan få hjælp til at komme i gang, siger Charlotte Kristine Kristensen:

- Hvis du gerne vil have hjælp til at komme i gang. kan du få ved at kontakte Frivilligcenter Mors. Alle, der var med til dette træningsmøde, nåede næsten at føle sig som superbrugere. Så der skal ikke så meget til - modet er det første vigtige skridt, og det kan du altså nu få hjælp til.

Online møde kan holdes for både få personer og for rigtig mange. Eksempelvis blev der forleden holdt åbningsdebat til Kulturmødet Mors med over 600 personer fra hele landet. Ofte er det dog for væsentlig færre.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste