Livet her

Ny trend: Luksus på klittoppen hitter i Vorupør

Lørdag var der åbent hus, og selv om vejret ikke ligefrem var til campingliv, så valgte omkring 250 interesserede at få et kig indenfor

08. november 2021 kl. 13:18

VORUPØR: Trods en lejepris på op til 16.000 kroner for en uge, minimal markedsføring og corona, så har det ikke været svært at udleje de nye luksushytter ”Klittoppene” på Vorupør Camping. Indehaverne af campingpladsen vil allerede nu kalde dem en stor succes og den store investering værd.

Lørdag var der åbent hus, og selv om vejret ikke ligefrem var til campingliv, så valgte omkring 250 interesserede at udnytte muligheden for at få et kig indenfor i de otte luksuslejligheder i de fire arkitektegnede hytter. Her er der ikke er sparet på noget, for at kunderne får en rigtig ”top-oplevelse”: lækre materialer, gennemtænkt design, sauna, gulvvarme, spa-bad og udebruser på terrassen. Og ikke mindst en udsigt over hav og landingsplads, der siger ”wow”.

- Efterspørgslen efter mere luksus og dermed dyrere overnatningsmuligheder på campingpladserne, efter dagen i naturen eller på bølgerne, er der. Det mærker vi meget tydeligt.

Fra uge 27 havde vi alle lejligheder klar - siden har de været udlejet non-stop. Og vi forventer, at fremover vil de være lejet ud hele året - for det er de bygget til, fortæller Chatrine Brusgaard, medejer af Vorupør Camping.

De fire hytter på klittoppen er de første i Danmark, der er bygget efter et nyt campingreglement fra 2019, som åbner op for overnatningsmuligheder på en campingplads med sammenbyggede enheder på maks. 70 kvadratmeter.

I Vorupør er hver hytte opdelt i to lejligheder separeret med dør i mellem: den ene på 25 og den anden på 45 kvadratmeter. ?Man kan leje en lejlighed eller hele hytten, for en uge eller for en weekend.

Husene er tegnet og bygget så de ”kryber op over klitten” efter princippet: ingen spildkvadratmeter. ?Alt er gennemtænkt, så funktionaliteten er bedst for gæsten. Eksempelvis er hemsen ikke bare lavet, hvor der lige var plads. Den soveplads er indtegnet, så også luksussen er i top. Her kan man om morgenen ligge og nyde havudsigten gennem de store ruder- men også himlen gennem et stort vindue i loftet. Og vil man have privatliv, så er der automatiserede persienner der ruller for, når man ønsker det.

- Klittoppene illustrerer også, at camping ikke længere er noget man kun gør i de varme sommerperioden. Årstiden betyder ikke så meget mere. Folk vil ud og have en outdoor-oplevelse i naturen eller på bølgerne og her betyder vejret mindre. Så efterspørger mange til gengæld rigtig luksus, når de vender hjem. Det er det vi tilbyder - toppen af det hele. Og kunderne er til det, lyder det fra Chatrine Brusgaard, der fortsætter: Nu skal vi for alvor til at markedsføre hytterne for andre end danske gæster. Vi er sikre på at næste år vil efterspørgslen efter Klittoppene være endnu større - og det er hele året.

Har man lyst til at prøve en luksusweekend i en af klittop-hytterne, så er det muligt.

Prisen er 3295 kr. for den lille lejlighed og 4500 kr. for den store.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu