Ny hjertestarter i Rotaryparken
Hjertestarteren er skænket til Rotaryparken af Arly Christensens Mindefond
NYKØBING: Borgmester Hans Ejnar Bertelsen (V) afslørede forleden den nye hjertestarter, der er placeret ved fælleshuset i Rotaryparken - Nykøbing Mors.
Hjertestarteren er skænket til Rotaryparken af Arly Christensens Mindefond.
Montage, elartikler og tilslutning er blevet skænket af ACN sikring Aps.
Forbrugsstrøm til enheden skænker Morsø Ædreboligservice og projektet samt arrangement er udført af Nykøbing Mors Rotary Klub i samarbejde med Domeas driftsleder, Lars Kjeldgaard.
Forslaget om hjertestarter i området, kom fra Statsautoriseret revisor Henrik S. Poulsen, som havde bemærket, en del afstand til den nærmeste hjertestarter.
Fælleshuset i Rotaryparken anvendes dagligt af de lokale beboere, er hjemsted for Rotary-klubbens møder.
Rotary-klubben i Nykøbing Mors, der har tilhørsforhold i Rotary Parken, har ca. 20 medlemmer, som mødes hver mandag fra kl. 17.30 til kl. 19.
Rotary Nykøbing Mors gør bl.a. en stor indsats i udveksling af unge/studenter, samt uddannelse af erhvervsledere.
Gæster er velkomne til møderne.
Dog er tilmelding nødvendig.
-calh