Billede beskrivelse

Nordthy kunne ikke hamle op med topholdet

28. januar 2024 kl. 20.13

Sæsonens på papiret sværeste kamp endte ikke ud i point for 2. divisionsholdet fra Nordthy. På udebane mod den klare 1. plads fra Norddjurs Hånbold endte det ud i et nederlag på 18-33.

- Under omstændighederne fik vi egentlig leveret en fin kamp. Vi gav det en chance, men Norddjurs er bare et rigtig godt hold, siger Nordthy-træner Frank Markvorsen.

Fra starten af kampen gik Nordthy efter at trække tempoet ud af kampen og frustrere hjemmeholdet. Det lykkedes i kampens åbning, hvor føringer til Nordthy var med til at frustrere hjemmeholdet. Som første halvleg skred frem fik Norddjurs tilpasset deres spil, og efter en ellers fin åbning på kampen overtog værterne initiativet i kampen, og til pause var Nordthy bagud med 8-15.

I anden halvleg kunne Nordthy ikke stille meget op, og hjemmeholdets føring blev konstant udbygget i løbet af anden halvleg. Nordthy kæmpede, med hvad de havde men måtte give fortabt mod et stærkt hjemmehold. Anstrengelserne kunne dog ikke forhindre et stort nederlag på 18-33.

- De fik indstillet sig på vores spil, og de trak bare mere og mere fra, siger Frank Markvorsen.

Nederlaget til Norddjurs efterlader Nordthy med to point væk fra direkte nedrykning inden deres sidste syv kampe i sæsonen.

Kampfakta

Håndbold, 2. Division 

Norddjurs Håndbold

Nordthy

Resultat: 33-18

Pause: 15-8

Mål for Nordthy: Frederik Holm Madsen 7, Emil Skadhauge 6, Morten Jensen 2, Claus Dalgaard 1, Frederik Lehd 1 og Mathias Kjærsgaard 1.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste