Billede beskrivelse

Nordea-støtte til Hundborg Midtthy Rideklub

Hundborg Midtthy Rideklub får støtte til nyt springmateriale

03. februar 2022 kl. 15.56

HUNDBORG: Hundborg Midtthy Rideklub har fået 50.000 kroner i støtte fra Nordea-fondens fokusområde ’Liv i det lokale’ til nyt springmateriale til deres udendørs springbane.

Med pengene kan Hundborg Midtthy Rideklub nu forbedre mulighederne for springundervisningen.

- Når foråret kommer, kan vi tage det nye springmateriale i brug til gavn for vores medlemmer - både store og små. Det kommer til at se rigtig godt ud og det forbedrer klubbens udendørs faciliteter i den grad siger formand Stine Guldbrand Rasmussen.

Støtten glæder også Bo Nielsen, der er formand for Hundborg Midtthy Rideklubs Støtteforening.

- Det gavner ikke bare rytterne, men er også godt for det lokale fællesskab i klubben. Det er altid sjovt at se på, når der bliver sprunget og samtidig kan man få en snak med forældre, bedsteforæl-dre, søskende – alle dem, som er ledsager til klubbens ryttere, siger han.

Nordea-fonden uddeler med fokusområdet ”Liv i det lokale” hvert år 50 mio. kroner til lokalt forankrede projekter i alle egne af Danmark.

- Vi støtter det gode liv, og for os er fællesskaber nøglen til det gode liv. Fællesskaber finder vi især i foreningslivet, og derfor er vi glade for at støtte Hundborg Midtthy Rideklub, siger Henrik Lehmann Andersen, der er adm. direktør i Nordea-fonden.

Alle foreninger kan søge fonden om støtte.

Det typiske uddelingsbeløb er på 10.000-40.000 kroner.

Fx kan støtten gå til aktiviteter i foreninger, lokale events eller udstyr til klubben.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste