Naturfri- skolen gjorde kål på stokken
Børnene på Naturfriskolen i Sejerslev havde forleden kål på skoleskemaet. Det skete i forbindelse med Familieudvalgets aktivitetstilbud til landdistrikterne - ”Få kål på stokken”, som har til hensigt at vise børn, hvor mange gode retter, kål kan indgå i.
- Mange - både voksne og børn - ved heller ikke, at eksempelvis rosenkål faktisk vokser op på en stok, så vi havde kål med til Naturfriskolen for at demonstrere det overfor børnene, fortæller Bente Dahl Andersen fra Landbokvinderne i Familieudvalget.
Det er især dansk grønkål og rosenkål, der med projektet skal sættes i børnehøjde, og det synes Bente Dahl Andersen lykkedes fint på Naturfriskolen, hvor både børn og lærere tog godt imod de grønne gæster.
I løbet af november måned sendes opskrifter og historier til Landbokvindernes Facebookside og der trækkes lod mellem de indsendte opskrifter og historier ultimo november.
Præmierne er Familieudvalgets kogebog “Det Danske Landkøkken”.
Familieudvalget har et netværk af regionale udvalg
- Vi er landbokvinder, der bor på landet og har et nærkendskab til fødevarer, og man kan også finde os på facebook.com/landbokvinder, lyder det fra Bente Dahl Andersen.