Mystisk fartøj strandet i Hanstholm for blæsevejr
Skipper Jørgen Larsen fortæller, at bugseringen af foderprammen, der ikke har egen maskineri, skal ske i godt vejr
HANSTHOLM: Næsten ikke en vind rørte sig torsdag i Hanstholm.
Alligevel var det dårligt vejr der fik et underligt fartøj, trukket af slæbebåden Baltsund, der torsdag formiddag lagde til kaj i havnen.
Vejret skal nemlig være stabilt godt før turen over Nordsøen.
Fram 87 er en såkaldt ”Seafarm Feeder- pram”, der benyttes til fodring af laks og ørreder i havdambrug.
Den nybyggede pram er på vej til Skotland fra værftet Navia i Gdansk.
Skipper Jørgen Larsen på slæbebåden Baltsund fra rederiet N H Towage i Svendborg, fortæller, at bugseringen af foderprammen, der ikke har egen maskineri, skal ske i godt vejr.
Trods vejret er stille i Hanstholm, så er der masser af vind andre steder og også de næste dage vil det blæse for meget for os.
- Vi må ikke sejle før vi er sikre på at vinden ikke kommer over 12 sekundmeter og bølgehøjden holder sig under 1,5 meter. Så nu afventer vi en bedre vejrudsigt og kommer sikker afsted søndag eller mandag, som det ser ud nu, siger han.
Fram 87 er leveret af det norske firma Steinvick, der er store indenfor levering af de specialiserede foderpramme til havdambrugserhvervet.
Fartøjet i Hanstholm er i den den mindste med kapacitet på 200 tons foder, der kan leveres via seks foderlinier.
Modtageren af det spøjse udseende fartøj er familiefirmaet Kames i Loch Pooltiel-fjorden - Isle of Skye på Skotland Vestkyst.
Firmaet har specialiseret sig i opdræt af Steelhead Trout - som på dansk hedder regnbueørred, og som kan leve i saltvand.