Morsøs Folkeuniversitet har fået ny formand
Erling Have har afløst Joan Bak
MORS: Her ved årets generalforsamling gik Folkeuniversitetet i Morsø Kommune ny formand, idet Erling Have afløste Joan Bak. Efter generalforsamlingen bestyrelsen i øvrigt af Peder Hald Pedersen, der er næstformand, samt Ulla Andersen, Niels Otto Degn og Martin Horsted..
Folkeuniversitets formål er at tilbyde foredrag, der udbreder kendskabet til forskningens metoder og resultater på en seriøs og spændende måde, og man lægger lægger vægt på at formidle viden og forskningsresultater og perspektiver på en måde, som er spændende for alle, samtidig med at den faglige lødighed bevares. Folkeuniversitetet samarbejder her med en række organisationer og kulturinstitutioner, oplyser Erling Have.
Her i foråret har man planlagt en række arrangementer, nemlig lørdag eftermiddag 28. marts i Støberisalen på Morsø Folkeuniversitet med tidligere højskoleforstander Erik Lindsø om Aksel Sandemose i forbindelse med, at Aksel Sandemose Selskabet har generalforsamling, onsdag aften 6. maj, også i Støberisalen, nu om ”Før og efter Genforeningen” i samarbejde med Historisk Forening med Jørgen Bruun Christensen, formand for Grænseforeningen Thy og Mors og førstenæstformand på landsplan, og onsdag aften 27. maj i mødelokale 3 på Morsø Folkebibliotek, Holgersgade 7, om ”Ejendomshistorie fra 1844 til omkring 1930” i samarbejde med Morsø Slægtshistriske Forening og med arkitek Jens Aaberg som foredragsholder.
Til efteråret planlægger man seks foredrag, oplyser Erling Have.