Billede beskrivelse

Mors-Thy-Skyum skuffede i årets sidste kamp

10. december 2023 kl. 22.53

Førstepladsen og en plads i U17-ligaen efter nytår har længe været i hus for U17-drengene fra Mors-Thy-Skyum. Søndag havde de så muligheden for at gøre rent bord i denne sæsons i 1. division, da de mødte Skive på udebane. Årets sidste kamp blev dog en skuffelse for Mors-Thy-Skyum, der tabte med 32-31.

- Vi havde håbet på, at vi kunne følge op på sejren i torsdagens over Randers med en god kamp i dag. Spillet var dog for svingende, siger Mors-Thy-Skyum-træner Rune Lanng.

I første halvleg var udeholdets niveau for svingende. Mors-Thy-Skyum leverede i perioder gode aktioner, men de blev for ofte efterfulgt af fejl og forhastede afslutninger. Mors-Thy-Skyum haltede efter i første halvleg, og til pause var de bagud med 14-16.

I anden halvleg fortsatte de dårlige tendenser i udeholdets spil, og som anden halvleg skred frem, fik Skive udbygget deres føring. I perioder var Mors-Thy-Skyum oppe og snuse til skibonitterne, men fejl spændte ben for, at det for alvor blev spændende efter pausen. Mod slutningen af kampen fik Mors-Thy-Skyum pyntet lidt på resultatet, og mandskabet endte med at tabe med 31-32.

- Vi lavede for mange fejl, og det blev aldrig for alvor spændende i anden halvleg. Vi spillede på 70- 80procent, og det var ikke nok til point, siger Rune Lanng, der nu skal forberede sit hold på en tilværelse i ligaen efter nytår.

- Hvis vi skal være med der, så skal vi vise mere stabilitet, og så skal vores bundniveau hæves markant, siger Rune Lanng.

Kampfakta

Håndbold, U17-drenge 1. division

Skive FH

Mors-Thy-Skyum

Resultat: 32-31

Pause: 16-14

Mål: Malthe Jønsson 13, Mads Højbak 6, Frederik Brorson 4, Gustav Tandrup 2, Nikolaj Madsen 2, Simon Sejr 2, Magnus Haagaard 1 og Tais Skaarup 1.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste