Billede beskrivelse

Mors-Thy Håndbold Akademi delte mod Fredericia

06. oktober 2023 kl. 11.13

Mors-Thy Håndbold Akademi skulle torsdag aften i aktion for anden gang i denne sæsons U19-liga. På udebane mødte de forsvarende danmarksmestre Fredericia, og det blev en hård omgang, hvor Fredericias store fysisk voldte problemer. Mors-Thy Håndbold Akademi fandt aldrig rytmen, og det hele endte med en pointdeling efter 33-33.

- Fredericia er et godt hold med en god fysik. Tidligt i kampen gik de op i et 3-3-forsvar, hvilket gav os en lidt alternativ rytme i kampen. Vi fandt aldrig helt ind til basen i vores spil, og så tabte vi for mange direkte dueller, siger Mors-Thy Håndbold Akademi-træner Henrik Tilsted.

Fra starten af kampen lagde gæsterne bedst ud, og Mors-Thy Håndbold Akademi tog en føring på 10-6. Efter 20 minutters spil gik Fredericia så frem i et offensivt 3-3-forsvar, og det stressede udeholdet. Gæsternes føring svandt ind, og til halvleg var stillingen 15-15.

Anden halvleg var en tæt affære, hvor Mors-Thy Håndbold Akademi havde små føringer. Fejl og manglende rytme gjorde dog, at udeholdet aldrig helt fik trukket fra Fredericia, der i alle dueller brugte deres store fysisk til at presse gæsterne. Til sidst i kampen fik Fredericia udlignet til 33-33, og efterfølgende havde Mors-Thy Håndbold Akademi et sidste angreb til at tage sejren. Gæsterne kunne dog ikke komme frem til en scoring, og derfor sluttede det hele 33-33.

- Det var en kamp, som vi skulle have vundet, men omvendt kunne det også godt have tippet til den anden side. Den offensive del løste vi okay, men vi manglede lige lidt skarphed og marginaler, siger Henrik Tilsted.     

Kampfakta

Håndbold, U19 Liga 

Fredericia 

Mors-Thy Håndbold Akademi

Resultat: 33-33

Pause: 15-15

Mål: Gustav Sunesen 8, Frederik Adamsen 7, Frederik Bak 5, Anton Houe 4, Christoffer Brorson 3, Mikkel Lohmann 2, Jonas Dehn 1, Kasper Lopdrup 1, Kristoffer Vestergaard 1 og Magnus Storgaard 1.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste