Billede beskrivelse

Mors-Thy 2 slutter af med sejr og vinder rækken

Sæsonen i 2. Division fik sin afslutning med en sejr til Mors-Thy 2

09. april 2022 kl. 16.09

NYKØBING: Mors-Thy 2 ikke har haft meget at spille for i løbet af sæsonen, da de ikke må rykke længere op på end 2. Division. Alligevel har Mors-Thy 2 vist høj klasse sæsonen igennem og endte i toppen af rækken. Lørdag aften spillede de sidste kamp i sæsonen, hvor det blev til en overbevisende sejr over Skive FH.

- Det har været en fantastisk sæson. Jeg synes især, at det er imponerende, at der er blev brugt 38 forskellige spillere på det her 2. Divisionshold, og alligevel har spillet hængt sammen, og vi har vundet kampene, siger Flemming Hangaard, som er træner for Mors-Thy 2.

Mors-Thy 2 fik ikke den bedste start på kampen og smed en del bolde væk. I løbet af de første 20 minutter var Skive FH godt med i kampen og udnyttede hjemmeholdets fejl.

- Vi kunne godt mærke, at der ikke var samme gejst, som der plejer, så vi sjuskede mere, end vi er vant til, siger Flemming Hangaard.

Mod slutningen af første halvleg fik Mors-Thy 2 bedre styr på kampen og gik til pause med en føring på fire mål.

Mors-Thy 2 kom langt bedre ud til anden halvleg og trak ligeså stille fra.

- Vi kom godt ud til anden halvleg, og vi kunne godt mærke, at de mistede lidt troen, så vi fortsatte med at køre på, siger Flemming Hangaard.

Der var aldrig tvivl om udfaldet af kampen i anden halvleg, og Mors-Thy 2's føring blev kun større. Det endte med en storsejr på 41-27 til hjemmeholdet.

- Det var en god måde at slutte sæsonen af på, og da vi først fik hanket op i os selv, satte vi også en fin kamp sammen, siger Flemming Hangaard.

Dermed ender Mors-Thy 2 på førstepladsen i 2. Division med 40 point efter 22 kampe.

Kampfakta

Håndbold, 2. Division

Mors-Thy 2

Skive FH

Resultat: 41-27

Pause: 19-15

Mål: Viktor Bergholt 9, Nicklas Jensen 7, Mikkel Krogh 7, Anders Svarrer 5, Jonas Hermansen 4, Jacob Hansen 4, Mathias Stisen 2, Mads Brund 2 og Rasmus Houmøller 1

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste