Masser af lys og slutspurt på udsalg ved bynight i Nykøbing

Der var lejlighed til at gøre en ”go’ handel” - og så sørgede det ekstra lys for hyggen

01. februar 2020 kl. 12.53

NYKØBING: Så var det lige, før det var sidste mulighed for at lave en handel under udsalget i Nykøbing. Avisen var på besøg fredag 31. januar, hvor der var slutspurt på udsalget og samtidig Open by Night, hvor butikkerne havde åbent til kl. 21.

Det var vanskeligt at finde en p-plads, og der var masser af mennesker i gågaden. Lige meget hvilken butik man gik forbi, var der mange mennesker, som lige skulle lave en ”go’ handel”, før udsalget denne gang slutter.

Gågaden i Nykøbing er et hyggeligt sted at færdes og ikke mindst fredag, da der var gjort meget ud af lyset ved butikkerne. De fleste havde sat ekstra lys op, enten levende lys eller elektrisk, og da mørket faldt på, udgød det en ekstra form for hygge.

Hos Skoringen og Prebens Vinhandel oplyste man, at der lige fra butikkerne åbnede og hele dagen har været masser af kunder, og at de har måttet ”ligge vandret” på grund af travlhed med at betjene kunderne.

Som én sagde i en af de andre butikker: Forklaringen på, at der kommer mange kunder kan vel sagtens være, at man kan gøre en god handel, og at Nykøbing er en dejlig og hyggelig by at handle i.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste