Lykken er en ny ladcykel

02. maj 2022 kl. 13.22

YDBY: Vuggestuen i Boddum-Ydby Friskole og Børnehus har længe haft et ønske om en el-ladcykel, så man kan komme ud i området.

Derfor ansøgte de Friluftsrådet og Ydby Håndværker- og Borgerforening om en økonomisk håndsrækning til køretøjet, der koster over 40.000 kroner.

Ansøgningen blev imødekommet og den nye el-ladecykel er netop kommet i sving til stør glæde for pædagog Mette Wulf og de fire børn, der pt. er i vuggestuen.

- Nu kan vi bedre komme rundt. Og elmotoren er simpelthen en nødvendighed i det bakkede område i og omkring Ydby, siger hun.

Områder, som ungerne elsker at komme ud i er blandt andet Dover Skov og - ikke mindst - Mølleåparken, som Ydby Håndværker- og Borgerforening har anlagt i området, hvor der i gamle dage lå en dyrlægeklinik samt en tivoliplads.

Cyklen er en Christianiacykel og batteriet er stor nok til at klare selv de stejleste bakker...

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste