Billede beskrivelse

Lykkeliga Mors modtager flot donation

28. april 2024 kl. 11.00

NYKØBING MORS:

Lykkeliga Mors har modtaget en ny donation på 20.000 kr. fra Spar Nord Fonden.

Donationen er øremærket til afholdelse af et fælles lokalt Lykkeliga-stævne, hvor klubberne fra Thisted og Skive er inviteret til at deltage. Stævnet forventes afholdt i efteråret 2024.

Lotte Rani Smedegaard, fra Lykkeliga Mors, modtager beløbet med stor glæde og udtaler:

- Det er en fornøjelse at opleve opbakningen fra Spar Nord Fonden. Vi har fået mulighed for at afholde et lokalt Lykkeliga-stævne her på Mors, hvilket er fantastisk for os i klubben. Vi skylder Spar Nord Fonden en stor tak og ser frem til stævnet.

Hos Spar Nord Nykøbing er der også glæde over donationen. Bankrådgiverne Mette Kusk Pedersen og Arne Søndergaard udtaler:

- Det er en fornøjelse, hver gang vi kan støtte vores lokalområde med donationer. Her i Hvidbjerg, hvor vi begge er hjemmehørende, bliver fornøjelsen endnu større ved at overrække netop denne donation.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste