Billede beskrivelse

Lokale motocross-kørere er tilbage på banen

27. april 2023 kl. 06.01

I weekenden åbnede Morsø Motocross klub Solbjerg Banen. 

Det skete med et brag af et Kids Cup med cirka 80 deltagere fra hele Danmark, hvor 10 af dem var lokale microkørere. 

Lørdag stod den på ATK-træning for alle de tilmeldte, og det var en kæmpe succes, hvor vejret og banen var god, og trænere og børn gav den alt, hvad de havde og fik lært banen at kende inden løbet om søndagen. 

Kids Cup er for børn i alderen 3-12 år og har alt fra begynder-klasse til 65B-klassen. 

Flere løb i år

Solbjerg Banen er værter for fire løb senere på sæsonen, og det er inklusiv et A-DM til august. 

- Her har vi også har flere køreprofiler med fra klubben, skriver motocross-klubben. 

Medlemmerne er alt fra begyndere til et par EM-kørere, og man stræber efter at være klubben, der kan håndtere alle slags kørere. 

Derfor vil klubben vil rigtig gerne have interesserede forbi for at prøve en crosser. 

- Vi har udstyr og maskiner til låns i klubben, inden man skal beslutte sig for at investere. Vi har åbent de fleste onsdage og lørdage, så det er bare at møde op herude, så skal vi nok hjælpe dig i gang, fortæller klubben.  

Billede beskrivelse

Nyt system

I vinter og i foråret har man også knoklet for at få sat et eye-track system op, oplyser man. Eyetrack-systemet er et system, der er sat op ude på banen på alle de hop, der er, og systemet vil lyse og larme, hvis der er er styrt på hoppet og derved signalere til kørerne bagved, at man skal sænke farten. 

- Det har indtil videre krævet at der skulle stå en voksen/forælder på disse hop under træning - og det gør bare hele træningen væsentligt nemmere med sådan et system. Vores medlemmer og banefolk har givet den gas med at få det op, og det sætter vi stor pris på her i klubben. Vi ser frem til næste løb og glæder os en fed sæson, skriver klubben i en pressemeddelelse. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste