Livredderne er klar i Thy
VORUPØR: Livreddertårnet er nu igen sat op på stranden ved Vorupør.
Sommeren står for døren, og strandene i Thy er klar til snart at modtage de mange feriegæster, som glæder sig til at nyde sandet og bølgerne.
Igen i år er der sat livreddertårn op i Vorupør, og Trygfondens livreddere er klar til sæsonen og til at skabe tryghed ved vandet.
Tårnet vil være bemandet i perioden fra 24. juni til 17. august fra kl. 10-18. Det vil kunne ses ved at det rød/gule flag er hejst i toppen af livreddertårnet i det tidsrum.
- Vi glæder os over, at der igen i år er livreddere til stede ved den populære badestrand i Vorupør. Det giver vores mange feriegæster muligheden for at vælge en bademulighed med fuld fokus på en mere sikker oplevelse langs vores skønne vestkyst, siger Jens Kristian Yde, formand for Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Thisted Kommune, i forbindelse med at livredderne fra i morgen igen er klar til at gå i aktion.
Man kan læse meget mere om, hvordan du får en sikker tur til stranden på Trygfondens hjemmeside på dette link: https://www.respektforvand.dk/forebyg-ulykker/en-sikker-tur-til-vandet