Billede beskrivelse

Limfjordsteatret stopper alle aktiviteter

Medarbejderne sendes hjem for at arbejde derfra, og man kan få løssalgsbilletter refunderet

12. marts 2020 kl. 14.46

NYKØBING: I en pressemeddelelse torsdag 12. marts oplyser Limfjordsteatret i Nykøbing Mors, at man lukker ned, sender medarbejderne hjem for at arbejde derfra og stoppe alle aktiviteter:

- Det betyder, at vi aflyser forstillingerne ”Jump” fredag 13. marts, ”Uproar!” fredag 20. marts og Morsø Teaterkreds’ forestilling ”Bilisten” mandag 30. marts, hedder det i pressemeddelelsen, der fortsætter:

- Dertil aflyser vi vores igangværende turneer med ”Træt lever og tungt hjerte” og ”Vred”.

Har man købt løssalgsbilletter til nogle af Limfjordsteatrets aflyste gæstespil, får man dem automatisk refunderet.

Derudover indstilles al undervisning af teaterbørn og talentelever samt yoga og Fortællekredsen. Det samme gælder diverse workshopper, LIM’erens aktiviteter i børnehaver og på skoler m.v.

- Endelig udskyder vi også premieren på vores ny småbørnsforestilling ”Forvandling”, som skulle have været lørdag 4. april, hedder det.

Nærmere på: www.limfjordsteatret.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste