Ove Hegnhøj blev den 11. modtager af Thisted Kommunes Kulturpris, mens Line Gade fik den nye talentpris.
Livet her

Her er vinderne af Thisted Kommunes Kulturpris 2022

21. maj 2022 kl. 18:23

THISTED: Den ene har i årtier arbejdet for kulturlivet i Thy som engageret bestyrelsesmedlem og formand i adskillige lokale kulturinstitutioner og foreninger.

Den anden bor ikke længere i Thy, men har sat sit præg på det lokale kulturliv initiativtagere til blandt andet en musikcamp for børn, der gerne vil bruge nogle sommerferiedage på musikalsk sammenspil.

Ove Hegnhøj (til højre) modtog kulturprisen af Torben Overgaard, formand for Thisted KOmmunes social-, kultur- og fritidsudvalg.

72-årige Ove Hegnhøj, der er tidligere vicerektor på Thisted Gymnasium, modtog lørdag eftermiddag Thisted Kommunes Kulturpris 2022. Prisuddelingen fandt i år sted i friluftsteatret i Christiansgave som en del af Kulturens Dag i Thy

Ove Hegnhøj har tidligere været formand for Plantagehuset, og var fast gæst til de jazzkoncerter,l som medborgerhuset tidligere stod for. Og i 2007 var han med til at grundlægge en ny jazzklub, Jazz i Thy, hvis formand han har været siden.

Jazzen førte mere med sig, da han og han sammen med aktive i en række andre musikforeninger i 2015 tog initiativ til Spillestedet Thy, der som det første regionale spillested i landet laver koncerter i samarbejde med en bred vifte af foreninger, og hvis aktiviteter er spredt på mange lokale scener i hele kommunen.

Ove Hegnhøj var formand for Spillestedet Thy indtil for få måneder siden, men fortsætter som næstformand. Og ud over formandsposten i Jazz i Thy er han næstformand i Thisted Musikteater og i bestyrelsen for bevarelsesforeningen for Stenbjerg Landingsplads.

Line Gade blev den første modtager af Kulturelt Samråds nyindstiftede talentpris.

25-årige Line Gade voksede op i Hurup og var elev på musikskolen både her og i Thisted. Men i sin barndom savnede hun at kunne spille sammen med andre, og derfor tog hun senere initiativ til, at Hurup fik en Musikcamp, hvor unge musikere og musikstuderende samler børn til musikalsk sommerlejr.

Line Gade er i dag formand for den forening, der laver tilsvarende lejre i seks byer rundt omkring i Jylland. De samler 300 børn og 150 unge musikere.

Hun er uddannet musikterapeut, og samtidig med at hun er i gang med en karriere som musiker, sanger og sangskriver, arbejder hun med musik for handicappede børn og for ældre sociale udsatte.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu