Koldbøtten fejrer 25 år - Lene har været med hele vejen

Planter to træer og fest hele dagen

26. september 2022 kl. 12.31


1. oktober kan Børnehuset Koldbøtten i Koldby fejre 25 år. En stor dag for huset, men ikke mindst for pædagogisk assistent Lene Gade.

Hun som den eneste har været med i alle 25 år i institutionen, der over årene har gennemgået en større forvandling.

Især da børnehuset i 2020 blev ”Trivselshus”.

Her forsvandt de traditionelle store rum og blev erstattet af små farverige og inspirerende læringsmiljøer i børnehøjde. Alle rum er indrettet og markeret, sådan børnene selv kan afkode, hvad de kan lege i hvert rum.

- Vi er stolte over den børnehave som vi sammen har skabt for Koldby og lokalområdet.

Den er et resultat nytænkning, samarbejde og lokal forankring, fortæller Lene Gade og Koldbøttens leder Anne Marie Yde.

Meget er lykkedes.

Nu er vi blevet 25 år og er i topform. Vi har stadig fuld fokus på udvikling for husets børn: 42 i børnehaven, der er glade for at komme hver dag, og de 17 børn i vuggestuen, lyder det fra de to ansatte i Koldbøtten på Kirsebærvej.

Jubilæet fejres på fredag 30. september med et større program.

Der lægges ud fra kl. 6.30, hvor der er rundstykker til alle der afleverer børn.

Om formiddagen er der trylleshow før børnene og bagefter er der gourmet-frokost til alle i huset. Retter som børnene har været med til at bestemme: blandt andet blimis-små pandekager med hytteost og kiwi. Efter det følger ristaffel med kylling.

Kl. 14 åbnes dørene for alle der vil se og lykønske Koldbøtten med jubilæet. Her vil der være overraskende indslag, som holdes hemmelige til sidste øjeblik.

To jubilæumstræer skal plantes: én for huset og én for Lene. Her bliver musik af husets ”forældreband”, besøg af maskotten fra Andelskassen og stort kagebord.

Og for at man skal huske dagen – får alle en jubilæums T-shirt, sponseret af husets venner og forbindelser i lokalsamfundet – indsamlet af det aktive forældreråd.

Koldbøtten har 16 ansatte og tiltrækker børn, ikke kun fra Koldby, mens også fra Hassing, Villerselv, Skyum, Hørdum og enkelte længere væk fra.

Og hvad ønsker en 25-årig børnehave sig så. Lene Gade og Anne Marie Yde kan kun komme på én ting: et stort flot skilt ude ved vejen – der viser hen hvor Koldbøtten ligger. Det kan nemlig godt være svært at være synlig, når man ligger lidt gemt bag villakvartererne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste