Billede beskrivelse

Ko på Mors slår vild rekord

29. marts 2019 kl. 10.36

Blandt danske malkekøer går en helt særlig en af slagsen ved Erslev på Mors. Ko nummer 516 hos landmand Jens Hansen har netop rundet 200.000 kilo mælk i livsydelse. Det er første gang nogensinde i Danmark, at en ko passerer denne skarpe grænse.

Koen, der er af racen Dansk Holstein, er 17 år og det er også ganske usædvanligt. I dag lever en gennemsnitlig malkeko i fem år og når at yde godt 30.000 kilo mælk.

Meget sjælden præstation

På verdensplan kendes ikke det nøjagtige antal køer, der har præsteret at levere 200.000 kilo mælk, men det sker meget sjældent. I Norden har der en gang tidligere været en ko i Finland, som har rundet de 200.000 kilo, men det er første gang, det sker i Danmark.

Nummer 516 fra Mors har ikke bare levet mere end tre gange så længe som en normal malkeko. Den har også præsteret en mælkeydelse, der ligger væsentligt over gennemsnittet i hele sin livstid.

Jens Hansen har været landmand i 30 år og har 55 malkekøer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste