Billede beskrivelse

Knips de pinte og plagede løbere: Ultraløb laver stor fotokonkurrence

13. august 2023 kl. 10.00

Så er det frem med kameraet. For i weekenden den 9. – 10. september, når løbeklubben Pinen & Plagen for 17. gang afvikler eventen ”100 miles Mors”, kan du vinde gode præmier. 

Arrangører opfordrer nemlig tilskuerne til at knipse løs, når det 161 kilometerlange ultraløb finder sted rundt på Mors. 

Løbefesten tiltrækker 137 tilmeldte ultraløbere fra 8 lande. 7 deltagere er lokale, og der er tre seje løbere, som deltager for 10. gang.

Billede beskrivelse

For at deltage skal du sende dine bedste fotos til 7900foto@gmail.com. Og man skal udvælge og sende max. 5 fotos. Medsend dit fulde navn, e-mail og mobilnummer, så er du med i konkurrencen om de fine præmier.

Billederne skal være taget af dig selv og være taget fra den 9. eller 10. september 2023.  Alle kamera-typer kan deltage. Fotografen beholder ophavsrettighederne, men Pinen & Plagen forbeholder sig ret til at benytte de indsendte fotos i klubsammenhæng. Sidste frist for indsendelse er den 15. september 2023.

Dommerpanelet består af følgende personer:

- Bo Lehm (Det Nordjyske Mediehus)

- Kim Boll (Morsø Radio & TV)

- Henrik Vestergaard (Sparekassen Danmark)

- Michael Hansen (Clock Huset )

- Kim Høxbro ( Pinen & Plagen )

Dommerpanelet kontakter vinderen og præmieoverrækkelses-ceremoni & udstilling af fotos finder sted torsdag den 19. oktober kl. 17-18.30 ved en offentlig begivenhed hos Morsø Radio & Tv – Vestergade 5 7900 Nykøbing M. Alle er velkomne - også presse og lokale medier.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste