Billede beskrivelse

Karismatisk Mors-virksomhed kåret i Aalborg

bila a/s: Vinder af Entrepreneur of the year

13. november 2018 kl. 06.51

BILA A/S på Industrivej i Nykøbing er dette års vinder af EY Entrepreneur Of The Year i Region Nordjylland. BILA, der leverer rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og servicering af robotanlæg, er kendetegnet ved godt købmandskab, vindermentalitet, engagerede medarbejdere og høj vækst, lyder det fra den regionale jury.

BILA A/S blev kåret som vinder af EY Entrepreneur Of The Year i Region Nordjylland ved et arrangement i Aalborg.

- Danmark er blevet et foregangsland, når det gælder optimering af produktion og automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af industrirobotter, og den regionale jury hæfter sig bl.a. ved, at BILA er med til at drive denne udvikling. Juryen peger også på, at mere end 1000 automatiseringsløsninger til Danmark, Skandinavien det øvrige europæiske og amerikanske marked vidner om et stort potentiale, og en vinder med en karismatisk entreprenør, der skinner igennem og har store ambitioner, siger Allan Terp, Partner i EY og ansvarlig for region Nordjylland i EY Entrepreneur Of The Year.

Over hele landet kan stadig flere virksomheder præsentere høj vækst. I alt møder 1.603 virksomheder de skrappe vækstkrav, der giver adgang til konkurrencen EY Entrepreneur Of The Year mod 1.361 sidste år. Det er en stigning på 18 pct. EY har gennemført konkurrencen i 22 år i Danmark, og det samlede antal vækstvirksomheder kan være en ganske god vækstindikator. Den tidligere rekord var på 1.477 virksomheder i 2008, før finanskrisen satte et markant aftryk på de efterfølgende år. Det er først nu, at den rekord er matchet og passeret.

211 af landets vækstvirksomheder kommer i år fra Nordjylland. Det er 9 pct. flere end sidste år, og Nordjylland har siden 2015 oplevet støt fremgang i antallet af vækstvirksomheder. På landsplan skal den største fremgang i år dog findes i region Fyn og Syd- og Sønderjylland, der begge har hele 27 pct. flere virksomheder end sidste år, der lever op til vækstkravene i konkurrencen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste