Familie og Samfund Skjoldborg-Kallerup-Sjørring-Tilsted inviterer til stor musikalsk aften med Ronnie Flyvbjerg Olesen.
Livet her

Kapelmester er adoptivbarn: Hør Ronnie fortælle gennem sin musik

04. marts 2023 kl. 12:01

STAGSTRUP: Familie og Samfund Skjoldborg-Kallerup-Sjørring-Tilsted inviterer til stor musikalsk aften med Ronnie Flyvbjerg Olesen.

Det hele foregår onsdag eftermiddag 22. marts i Harring- Stagstrup kirkecenter Buen 19 i Stagstrup.

Ronnie Flyvbjerg Olesen er til daglig kapelmester i Mariehaven.

Han er født i Sydkorea, men opvokset i Filskov, og deltagerne vil få indblik i og plads til refleksioner over livet som adoptivbarn, når Ronnie Flyvbjerg Olesen fortæller om, hvordan han som ganske spæd blev adopteret af en musikalsk familie i det midtjyske.

Han mestrer klaveret som sit hovedinstrument, og han vil føre deltagerne igennem en masse flotte musikstykker i forskellige gerer, krydret med fortællinger fra sit liv og virke.

- Vi skal naturligvis også synge dejlige fællessange, som er en unik og stærk kulturarv vi har i Danmark, siger Ronnie Flyvbjerg Olesen i en pressemeddelse.

Aftenens tema er "Mit liv i musikken" og alle er velkommen.

Annonceret indhold

Nyeste