Billede beskrivelse

Julehjælp: Propfyldte indkøbsvogne til Rampens brugere

23. december 2021 kl. 14.26

Når det er jul, så tænker vi mere på hinanden. Det mærker man tydeligt på Rampen i Thisted, da hverdagshelten Villy Rønn i tirsdags i sin privatbil rullede op foran Rampen.

Bilen var tungt læsset med alt, hvad der skal til for at få en god jul: masser af godt at spise og knas - altsammen givet af kunder i Faktabutikkerne i Hurup og i Thisted.

- Det blev til seks propfulde indkøbsvogne fra de to butikker. Det er helt overvældende med denne flotte hjælp til dem, der har mindre. Der har virkeligt været stor lyst til at give. Og det kan ikke undervurderes, hvor meget det betyder, lyder fra fra Villy Rønn, der er dybt taknemmelig over at få lov at bringe hjælpen videre til Rampen og de 93 brugere af værestedet.

Nogle af varerne er også leveret ud til socialt udsatte familier i hele Thy.

- Her oplevede jeg, at modtagerne havde tårer trillende nedad kinderne - meget rørende, lyder det fra Villy Røn.

Også julekasser

Pædagog Per Sixhøj fra Rampen tog imod de mange gode sager, hvor der blandt andet også var 14 kamstege og et par ænder. ?Alt blev stillet frem på borde i fællesrummet, så brugerne kunne tage det de havde lyst til.

En af dem er 36-årige ”R”, der er taknemmelig for at få lov at modtage julesager, som han ikke ville have råd til at købe.

- Det er fedt at nogle vil gøre det for os, Nu kan jeg holde jul med sine to drenge på 8 og 15 år, lyder det fra ”R”, der er en af de 93 brugere af rampen.

For Villy Rønn, leder af Solstrålen, er en hektisk decembermåned med flere uddelinger ved at være slut: Udover fakta-varerne er 100 julekasser fra Spar-butikkerne uddelt, tøj sammen med Mødrehjælpen og Homestart.

Nu mangler kun den 23. december efter lukketid, hvor Netto og Føtex har bedt Villy om at komme og hente restvarer fra årets jul. Så bliver atter fyldt og familier bliver glade.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste