Anne Odgård er en erfaren sanger og korleder, og nu besøger hun Mors med sin trio. Promotionsfoto
Livet her

Jazztrio synger og spiller i Ljørslev

24. juni 2018 kl. 12:49

Torsdag aften 5. juli er der sommerkoncert i Ljørslev Kirke, oplyser sognepræst Steen Sunesen, og det er med Anne Odgård Trio.

Programmet byder på små musikalske fortællinger, hvor Anne Odgård synger, mens Peter Just akkompagnerer på klaver og Thomas Sejthen på bas. Anne Odgård skriver selv sangene, der handler om menneskelivet - om tro, fællesskab, savn, skæbneflugt, teenagekærlighed og meget mere. I jazztrioens fortolkninger opleves ifølge sognepræst et livskraftigt møde mellem popmelodiens enkelhed og jazzens legende improvisationer og det harmonisk krydrede.

Anne Odgård har en musikvidenskabelig grunduddannelse og senere en kandidatuddannelse i rytmisk sang fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Hun var 2009-17 lærer på Silkeborg Højskole og blev derefter kirkemusik og korleder ved Virklund Kirke, ligesom hun tidligere har ledet en række andre kor og selv sunget i forskellige ensembler.

Annonceret indhold

Nyeste