Hjertet i det nye Sub-Chill-anlæg - de tre islandske SKAGINN-X-spinchillere, som Nordkøl Hanstholm har levet køledelen til. Foto: Ole Iversen
Livet her

Iskolde løsninger er leveret fra Hanstholm-firma

14. maj 2022 kl. 11:55

det topmoderne fiskefartøj norske Havfjord, der onsdag blev vist frem i Hanstholm, sætte nye standarder. Projektet viser vejen for, hvordan fiskerne kan få bedre betaling for at levere den ypperste kvalitet. Det bliver opnået med et system, der sænker temperaturen i fisken til nul grade på få minutter. Systemet er islandsk, og delkomponenter er leveret af lokale virksomheder i Hanstholm.

Hanstholm-virksomheden Nordkøl har også leveret til Havfjord.

- Vi har monteret kølemaskinerne der sørger for masser af iskoldt vand til sub-chill-anlægget. Men vi har også været leverandør af fryselasten og ismaskinerne ombord, og vi har bygget en stor kølelast op med blandt andet brug af flere kilometer kølerør, fortæller Rudi Weje, der er medejer og teknisk direktør hos Nordkøl.

Her skabes alt kølingen til Havfjord. Alle installationer er bygget op af Nordkøl. Foto: Ole Iversen

Breder sig

Sub-Chill er en ny måde at køle fisk ned på i Nordsø fartøjerne. Det er da sjovt at være med, når der skabes nye tekniske løsninger, der peger fremad, fortæller den tekniske direktør.

- Jeg kan sagtens forestille mig, at denne måde at ”subkøle” ens fisk på minutter og derved opnå store kvalitetsfordele, der betyder bedre pris for ens fisk, er noget, der kan brede sig til danske skibe, siger Rudi Weje,

Nordkøl har allerede har den næste ordre til et sub-chill-anlæg. Det er til det skotske fartøj ”Adventure” .

En mindre fryselast er også en del af ordren på 1,5 min. kroner til Havfjord. Foto: Ole Iversen

Den iskolde ordre til Havfjord alene repræsenterer en værdi på 1,5 mio. kroner for Nordkøl i Hanstholm.

Når fisken er kølet ned til nul grader, skal det i lasten. Her har Nordkøl, blandt andet med kilometervis af kølerør, opbygget lasten, så fisken kan holdes kold til havn. Foto: Ole Iversen

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu