Indsamling til ukrainske flygtninge på Thyholm

Malene Nedergaard koordinerer - og står for - indsamling til de ukrainske flygtninge

11. marts 2022 kl. 10.51

THYHOLM: - Da krigen i Ukraine brød ud var jeg klar over at der ville blive behov for hjælp, og det er både effekter og boliger.Derfor gik jeg på facebook og offentliggjorde at hvis man havde noget som kunne være til gavn og glæde for de flygtninge som ville komme til Thyholm så kunne man ringe til mig eller aflevere det hvor jeg bor.

Sådan udtaler Malene Nedergaard, som koordinerer og står for indsamling til de ukrainske flygtninge.

De har brug for alt hvad man har behov for i dagligdagen, så derfor er alt kærkommen og det er lige fra tøj, sko, møbler, fødevarer, effekter til hygiejne osv. osv.

- De fleste som ankommer har kun det de står og går i og en enkelt taske med, så de har virkelig brug for at blive hjulpet. Jeg kunne jo ikke blive ved at huse alle de ting borgerne donerede hvor jeg bor, så derfor tog jeg kontakt til Poul Erik Graugaard som ejer det gamle rådhus og spurgte om der var en mulighed for at låne et par rum. Poul Erik var med det samme velvillig indstillet. Han sagde at jeg bare skulle benytte den plads jeg havde brug for og overlod mig nøglen til huset. Foruden de forskellige ting som er kommet ind, har man fået klargjort en lejlighed på Hotel Tømmergården hvor der allerede er flyttet folk ind, fortæller Malene Nedergaard.

Derforuden har man tilsagn om flere lejligheder.

Der er bl.a. kommet flere gavekort fra de handlende med beløb der kan købes ind for.

Malene Nedergaard er den eneste som er fast i det gamle rådhus, men hun har rigtig mange frivillige som kommer og hjælper, og ikke mindst flygtninge som er kommet til Thyholm, som lægger deres hjælp på stedet.

Der er masser af beklædning som skal sorteres i størrelser og det er for det meste tøj til kvinder og børn, da mændene er blevet tilbage i Ukraine for at kæmpe for deres land. Mangler de tilkomne noget er det bare at hente det.

Så sent som onsdag ankom der to kvinder med hver deres børn.

De var kørende i deres egen bil fra Ukraine til Danmark. Den ene af kvinderne har boet i Danmark i nogle år men ønskede så at vende hjem igen. Hun måtte så tage tilbage til Danmark da krigen brød ud og med sig havde hun sine børn samt en kvinde og hendes børn. En bedstemor som har børn i Danmark var rejst hertil på besøg. Hun må nu blive her, da hun ikke har lyst til at vende tilbage under de forhold som florerer i landet for tiden.

De ukrainske flygtninge er indstillet på at de så hurtig som mulig kan blive integreret, - få et sted at bo, og et job så de kan tjene deres egne penge. Det er mennesker som er SÅ taknemmelige for at vi i Danmark tager så godt imod dem. Derfor ønsker de at gøre noget til gengæld så de kan klare sig selv. Malene Nedergaard har bestemt styr på tingene. Hun viste mig rundt i de forskellige rum hvor der var system i hvad der er kommet ind.

F.eks. et rum med ene børnetøj, et andet med voksentøj, et tredje med alt som har med toiletartikler og hygiejne at gøre, et fjerde med madvarer osv. osv.

Det er noget der kræver tid og energi, men det gør ikke noget når man ser hvor taknemmelige og glade de mennesker er, slutter Malene Nedergaard.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste