U14-drengene fra klubsamarbejdet Sjørring og Koldby-Hørdum er blevet jyske mestre i indendørs fodbold. Privatfoto
Indendørs-mesterskab til ”Sjoldby”
U14-drenge fra klubsamarbejdet Sjørring og Koldby-Hørdum er blevet jyske mestre
SJØRRING/KOLDBY: Lørdag 5. februar deltog U14-drengene fra holdsamarbejdet mellem Sjørring BK og Koldby-Hørdum IF i jysk mesterskab i indendørs fodbold i Ribe.
Der deltog hele to hold fra holdsamarbejdet, som drengene har døbt det ”Sjoldby”.
Det ene hold var kvalificeret gennem liga 1 og det andet hold som regionsmestre i liga 2.
Liga 1 holdet blev efter ene ubesejrede kampe i sæsonen, jyske mestre.
Holdsamarbejdet mellem Koldby-Hørdum og Sjørring Boldklub startede i foråret 2021 og har ca. 35 spillere tilknyttet.
Der er i øjeblikket både indendørs og udendørs fodbold.
Udendørs er der to U14 hold (et liga 2- og et liga 5-hold), samt et U13-hold.