Billede beskrivelse

Ikke engang Lidl er så billig: Mand får bedragerisigtelse efter shoppetur

Tilbuddet var lidt for godt til at være sand - nu er kunden sigtet for bedrageri

30. maj 2022 kl. 12.07

NYKØBING: Søndag aften kl. 21:07 kom en 46-årig mand fra Brabrand ind i Lidl i Grønnegade.

Her købte han to dørmåtter og en taske til golfkøller. Da han skulle igennem kasselinjen, var golftasken imidlertid for stor til at komme op på varebåndet, hvorfor manden i stedet læste tallene på stregkoden højt for ekspedienten.

Men i stedet for de 999 kr., som golftasken rettelig kostede, læste den 46-årige en stregkode op, som bevirkede, at tasken gik ind til bare 99 kr.

Ingen opdagede dog fejlen, før den 46-årige mand havde forladt butikken.

Han kørte fra stedet i en bil tilhørende en 64-årig mand, der også kommer fra Brabrand. Herigennem fandt politiet frem til den pågældende 46-årige mand, der nu er sigtet for bedrageri, oplyser politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste