Billede beskrivelse

Hurup Fælles Sport modtager ekstra kroner i sponsorstøtte

27. april 2022 kl. 18.00

HURUP: Der er et stort sponsorbeløb på vej til Hurup Fælles Sport, der med sin sponsoraftale med OK kan se frem til ekstra støttekroner. Hurup Fælles Sport er et samarbejde mellem HGU - Hurup Gymnastik- og Ungdomsforening, Hurup Håndboldklub og Hurup Idrætsforening.

I en svær og udfordrende tid under corona giver OK endda 30 procent ekstra i sponsorstøtte til foreningerne.

I stedet for en sponsorcheck på 16.056 kroner modtager Hurup Fælles Sport nu hele 20.873 kroner.

Vil man støtte Hurup Fælles Sport, kan det godt betale sig at tanke hos Fakta Hurup. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.

OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort, via OK’s app eller ApplePay. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang der bliver tanket en enkelt liter.

30 procent ekstra fra OK

Hurup Fælles Sport er en ud af cirka 2400 klubber og foreninger, der har en sponsoraftale med OK og dermed nyder godt af støtte fra OK. Frem til og med maj 2022 øger det danske energiselskab endda sponsorstøtten med 30 procent til alle klubber og foreninger med en eksisterende OK-kortaftale, så de får ekstra hjælp til at klare sig igennem coronakrisen.

- Vi ved, at denne tid er speciel vanskelig for alle klubber og foreninger, hvor mange har været tvunget til at sætte deres aktiviteter på pause. Derfor øger vi nu støtten til vores loyale og trofaste sponsormodtagere med 30 procent, så både voksne, børn og unge fortsat vil have mulighed for at dyrke idræt og foreningslivet, der hvor de bor, siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste